Det er endnu en gang blevet længe siden jeg har skrevet sidst. Det er desværre ikke fordi jeg har været på voldsomt spændende ferie eller lignende. Næh, jeg har arbejdet, arbejdet og arbejdet. Hvis du fornemmer en vis bitterhed og længsel efter ferie har du helt ret.
Jeg har også brugt tiden til at vænne mig til at Marcus nu opholder sig i Ohio, men heldigvis er han glad og tilfreds, så nu kan jeg roligt se frem til den ferie, som jeg trods alt skal have, skønt lidt sent. 2 uger på Kreta i okotber. Om jeg glæder mig, ja mon ikke.
Men tilbage til overskriften på dette indlæg. Jeg er blevet tagget til at deltage i en bogleg, tror jeg man må kalde det. Reglerne er som følger:
1. Ræk ud efter den nærmeste bog
2. Slå op på side 123
3. Find den femte sætning på denne side.
4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.
5. Kommentér citatet.
6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig
Den nærmeste bog lå på bordet lige foran mig, da jeg lige er blevet færdig med den. Og på side 123, femte sætning står der:
Derfor var det aldeles overrumplende, at han havde taget så stort et skridt uden sin families viden. Qayum begyndte at slå sin søn i ansigtet og skælde ud. Det var en kæmpe skamplet på familiens ære.
Bogen hedder "Du lovede vi skulle hjem" af Rushy Rashid. Bogen bygger på hendes forældres liv som fremmedarbejdere i Danmark fra 70'erne og frem. Som titlen antyder, er det med det formål, at de skal vende tilbage til Pakistan og leve deres alderdom der. Bogen beskriver det dilemma, der opstår, når børnene vokser op i Danmark, blandt danske kammerater og bliver mere danske end pakistanske og og også den udvikling der sker for forældrene. Bogen beskriver det samfund, som de første gæstearbejdere mødte, og danskere og gæstearbejderes opfattelse af og forhold til hinanden. Som Uffe Ellemann skriver i forordet løser bogen ingen problemer, men den er god at blive klogere på. Kan kun anbefales.
5 personer der skal tagges hmm. Det må blive Joan Larsen, Susanne Buus, Stine Høi, Vibeke Hau og Marie Ulletved
søndag den 24. august 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar