søndag den 29. april 2007

Så er det Flickr tid

Billedet her er en meget smuk himmel over London.
Det er vist ikke nogen overraskelse for nogen, at jeg er vild med billeder. Derfor har Flickr været et hit hos mig fra første gang, jeg så det. Jeg har haft lidt svært ved uhæmmet at lægge billeder op, men det er måske fordi jeg er lidt gammel. Altså kun i følge min dåbsattest, ellers ikke. Jeg har nu besluttet, at i denne uge, hvor det er tilladt at lege med Flickr, så skal der ske noget.

En anden ting jeg også har haft svært ved er det der med tags. Hvordan finder man de rigtige tags? Skal de være danske eller engelske? Og hvor mange skal der på? Jeg håber, at det er en af de ting Marie Ulletved og jeg kan få styr på med hensyn til Københavns Biblioteker.

Det kunne være rigtig sjovt, hvis der blev lavet nogle flere 23 ting billeder til Flickr. Fantasien har ingen grænser.
Giraffen er til Trine

5 kommentarer:

Trine Ulleriks sagde ...

Hvorfor siger den prr...den er jo ikke en hest???
Jeg er glad for at du også har (haft) kvababbelser over at skulle lægge sine egne billeder på flickr...jeg har jo ikke helt overstået mine endnu, men arbejder dog på det :-)

Poul's blog sagde ...

Jeg var heller ikke vild med at lægge egne billeder på Flickr, så jeg har da bare brugt nogle af sønnernes!
Tak for dine kommentarer til min blog, jeg prøver at gøre tingene underholdende.

Joan Larsen. sagde ...

Hvad ligner det nu at begynde at kokettere med din alder? Det er du da virkelig ikke gammel nok til ;-)
Ang. styring af tags, vil jeg foreslå, at I opretter Københavns Biblioteker som en gruppe. Det gør det muligt at definere en samling anbefalede tags til gruppen. Næsten som kontrollerede emneord. (Hvor beroligende bibliotekarisk)

Marie Ulletved Holmgaard sagde ...

Mht. tags - på Blågårdens flickr-profil prøver jeg bare at ligge så mange tags på som muligt. Det er jo den nemmeste måde at få opmærksomhed omkring sin profil på. Og jeg tror da også at kombinationen mellem dansk og engelsk er oplagt - derfor har vi flere amerikanske biblioteker blandt vores kontakter.
Jo flere emneord desto bedre :-) Mere synlighed på bibliotekerne, det er mit motto!

Sune Hundebøll sagde ...

Tag'ene skal være på danske, evt´. suppleret med tag's på engelsk. Som bibliotekar i KKB henvender vis os primært til et dansktalende publikum.

Tidligere har man kunnet argumentere med, at alt på Flickr var på engelsk, men den "kritiske masse" af bruger som anvender dansk er så stor at det ikke er et argument længere.